Kommende koncerter
75 års jubilæumskoncert
27. september 2026 kl. 15
Gentofte Rådhus
Udover festlig jubilæumsmusik leveret af Gentofte Concert Band kan du glæde dig til uropførelsen af et nykomponeret jubilæumsværk, der udover Gentofte Concert Band tæller deltagere fra Gentofte musikskole, Gentofte Gospel Choir, et Big Band, en slagtøjsgruppe og unge fra Musikbunkeren.

Program jubilæumskoncert 27. sept.
- En Rapsodi
Et nykomponeret værk af komponisterne Henrik Næser og Claus Samrau, der uropføres til koncerten. Værket, der er skrevet til Gentofte Concert Band, er en rapsodi, sammensat af flere musikstykker, forskellige deltagere og musikgenrer. I værket optræder deltagere fra Gentofte Gospel Choir, en gruppe unge slagtøjsspillere fra Gentofte musikskole og No Stress Big Band. Derudover spiller børn og unge fra Gentofte musikskole med side om side med musikerne i Gentofte Concert Band. Rundt om scenen og i salen vil børn og unge fra Gentofte billedskole male værket mens det spilles, og børn og unge fra Teater Globen vil spille ordløst teater til værket. - A celebration Fanfare, Alfred Reed
- E.T. Adventures on Earth, John Williams
- NESA Festmarch, Bjarne Hoyer
- Amazing Grace, Trad.
